Kim Jong-Un bestemmer hvad du må se

the-interview

Dette er ugens sørgelige nyhed.

Der er sket meget i Hollywood på det sidste. Det startede vel med, at Nord-Korea kritiserede Sony, fordi de snart udsender en komedie (“The Interview”) om et attentatforsøg på Kim Jong-Un. I filmen medvirker Seth Rogen og James Franco, og trailers har været sendt ud, som viser, det er en “dum” falle-på-halen-komedie, som få ville tage alvorligt. Men det gjorde Nord-Korea altså.

Så blev Sony udsat for et hackerangreb. Hackergruppen delte ivrigt fortrolige e-mails og sensitive oplysninger. Ivrige nyhedmedier delte det som sladderhistorier og nød godt af alle afsløringer om film og intriger og private oplysninger. Var hackergruppen fra Nord-Korea? Eller sympatiserende overfor Nord-Korea? Der er vist stadig noget usikkerhed, for selv om Nord-Korea har benægtet, at det var dem, så har de rost gruppens angreb.

Nu gjorde Sony så klar til at sende filmen ud i biograferne, da Nord-Korea truede med, at hvis de gjorde det, så ville de angribe biografer på 9/11-facon. Da sagde biografkæder nej tak til at vise filmen, og Sony valgte helt at trække filmen tilbage. Filmen bliver efter sigende heller ikke distribueret på andre måder. Som nogen vist nok bemærkede: “Det er som om The Interview aldrig har eksisteret.”

Men det slutter ikke dér.

Læs resten

Reklamer

Hvad handler julen om?

Julen er verdens, i hvert fald Vestens, mest dominerende højtid, både når det gælder varighed, økonomisk omfang, antallet af ritualer og dens plads i almindelige menneskers bevidsthed. Den er også en kontroversiel højtid, hvor der kæmpes om meningen mellem kirkelige og sekulære kræfter. (Hvad er mest juleagtigt, julegudstjeneste eller Disney’s Juleshow?)

Lige så lys og glad som den er for mange af os; lige så mørk og trist er den for de ensomme og deprimerede. Selv mange, der elsker julen, oplever i julen et enormt stress, dels forbundet med at gøre sig færdig til en lille ferie, før året rinder ud, dels forbundet med selve planlægningen og udførelsen af de mange festritualer. Julen har sine lyse sider, og sine mørke.

Filmenes verden har sine egne kommentarer til alt dette, og julen er speciel, idet det er den tid på året, vi genser film, som vi allerede har set mange gange før. Ligesom det at åbne julekalendere, bage småkager og købe julegaver, så er det at se julefilm for mange et fast ritual. Det er forskelligt hvilke film vi ser, men nogle film nyder særlig popularitet. I USA er de store vindere “It’s a Wonderful Life” og “The Bishop’s Wife”, mens vi i Nordeuropa nok er mere bekendt med “Alene Hjemme”-filmene. Jeg vælger her at kigge lidt på vores julefilm, dem vi ser herhjemme.

Hvis vi spurgte vores årlige julefilm, hvad julen handler om, hvad vil de da svare?

Læs resten