The Man Who Knew Infinity

“You see, I am what you would call an ‘atheist’.”
”You do believe in God. You just don’t think he likes you very much.”

Det er filmfestival-uge i Haugesund, hvor jeg bor, og i den anledning fik jeg listet mig ind til en britisk film i dag: “The Man Who Knew Infinity”

_dde3d66a-0eb6-11e6-96c0-67356a4ec227

Filmen er en såkaldt “biopic” – altså en biografisk dramafilm, som skildrer forholdet mellem inderen Ramanujan fra fattige kår, som på grund af sin intuitive forståelse af matematik, bliver hentet til Oxford af enlige, aldrende og introverte professor Hardy. Ramanujan håber på at få sine geniale idéer trykt, men det viser sig at være mere krævende end at fremvise sit talent.

Jeg fik lyst til at se filmen på grund af traileren. Efter jeg så filmen, blev jeg nysgerrig efter at se, hvad anmelderne havde sagt – og jeg blev lidt skuffet. Modtagelsen var lunken.

På en måde forstår jeg dem dog. Filmen er meget konventionel, og der er allerede lavet flere i genren om geniale matematikere, som kommer til universitetet og ændrer videnskaben, mens de kæmper med personlige problemer. Ron Howards film om John Nash, “A Beautiful Mind”, er en personlig favorit. Jeg var mindre begejstret over sidste års film om Stephen Hawking, “The Theory of Everything”, som på trods af godt skuespil ikke rykkede stort i mig. Det samme kan vel siges om “The Imitation Game”, som var en lidt rodet affære og en undskyldning for at fremvise Benedict Cumberbatchs talent og Keira Knightleys mangel på samme (selv om nogen åbenbart følte, hun skulle nomineres til en oscar for præstationen, som jeg fandt påfaldende uoverbevisende).

Er det her endnu en “matematiker med psykiske problemer”-film?

Ja, på mange måder. Men på mange måder føler jeg også, den er de andre film overlegen, selv om den ikke har fået eller kommer til at få samme anerkendelse. Den kan efter min mening lidt mere.

Den har færre minusser! Et minus ved flere af ovenstående film er, hvordan de håndterer videnskaben, enten ved at forklare det på en stærkt forsimplet måde, som hverken fascinerer eller kommunikerer tingene korrekt (“A Beautiful Mind”), eller ved at skubbe det helt til side for at fokusere på noget helt andet (“The Theory of Everything”, jeg ser på dig). Denne film snakker gerne lidt over hovedet på os ikke-matematikere af og til – tak! Når den endelig begiver sig ud i at forklare noget, så er det ikke i baren med lækre damer i stedet for brøker. Dejligt.

Den har dog også nogle plusser, de andre ikke har. De tematiske plusser er det religiøse og kulturelle møde mellem to meget forskellige livssyn – en gammel Cambridge-ateist og en ung praktiserende hindu fra Indien. Selv om samtalerne kun bliver så dybe, som man kan forvente af en film, som er beregnet for det brede publikum, så mærker man noget i atmosfæren, som udfordrer dem begge, og som stikker dybere end det sagte. En del af det kommunikeres i selve skuespillet, hvor den menneskeligt reserverede og lettere kyniske Jeremy Irons og den uskyldige og idealistisk religiøse Dev Patel virkelig skaber gnister. Det er supergodt selskab at være i, og hvis jeg var typen, som kunne græde i en biograf, så havde jeg nok knebet en tåre eller to henimod slutningen.

Det, jeg har snakket mindst om, er Ramanujans baggrund, som også fylder en væsentlig del af filmen, dog mest i at etablere hvem han er, og hvad som driver ham. Det er dog i hans forhold med Hardy, at det dramatiske guld virkelig gemmer sig.

Jeremy Irons er tilsyneladende altid seværdig. Han gør alle film – selv en kaotisk rodebunke som “Batman v Superman: Dawn of Justice” – bedre. Denne film, som i sig selv er helt okay, gør han efter min mening fantastisk, uden at det er et mesterværk eller noget i den stil. 5/6.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s