Anbefaling: “De Urørlige”

“De Urørlige” er morsom og rørende. En simpel fortælling om en rig mand, der er lam fra halsen og ned, og hans impulsive hudløst-ærlige assistent. Da jeg kom til slutningen af filmen blev det afsløret, den var baseret på en sand historie. Hvis jeg har vidst det, så har jeg glemt det igen, men det gør den bestemt ikke mindre interessant.

image

Udover at det er en morsom og vellykket buddy-film, hvad er det så en film som “De Urørlige” kan, som gør det til en så fantastisk film?

I en scene sidder Philippe (ham i kørestolen) sammen med en ven, som er bekymret for ham, fordi han har ansat den vilde Driss som sin assistent. “Han giver dig ingen medlidenhed,” siger hans ven. “Netop,” siger Philippe (eller noget i den stil).

Det, Philippe vil have, er ikke medlidenhed, men respekt.

Det paradoksale er, at Driss ikke synes at respektere ham at dømme på hans opførsel. Han fortæller handincap-jokes og eksperimenterer endda med Philippe ved at hælde brandvarmt vand på ham. Og dog er der en grundlæggende respekt at spore, når Driss ikke taler til ham som til et “barn” eller en “pasient” – som andre i filmen gør – men i stedet tager imod og deler som en ligeværdig. Philippe foretrækker Driss’s uforudsigelighed og ærlighed frem for andre plejepersonales nedladende bullshit.

Jeg genkendte flere af situationerne fra filmen fra mit eget arbejde i hjemmesygeplejen, hvor jeg også assisterer folk, som ikke kan røre sig ud af kørestolen, og det undrer mig ikke, at det også var én af dem, jeg arbejder sammen med, som anbefalede mig filmen.

Film har budskaber og magt, og forhåbentlig kan en film som “De Urørlige” hjælpe os til at se og behandle handicappede som ligeværdige mennesker.

Advertisements

One thought on “Anbefaling: “De Urørlige”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s