Kim Jong-Un bestemmer hvad du må se

the-interview

Dette er ugens sørgelige nyhed.

Der er sket meget i Hollywood på det sidste. Det startede vel med, at Nord-Korea kritiserede Sony, fordi de snart udsender en komedie (“The Interview”) om et attentatforsøg på Kim Jong-Un. I filmen medvirker Seth Rogen og James Franco, og trailers har været sendt ud, som viser, det er en “dum” falle-på-halen-komedie, som få ville tage alvorligt. Men det gjorde Nord-Korea altså.

Så blev Sony udsat for et hackerangreb. Hackergruppen delte ivrigt fortrolige e-mails og sensitive oplysninger. Ivrige nyhedmedier delte det som sladderhistorier og nød godt af alle afsløringer om film og intriger og private oplysninger. Var hackergruppen fra Nord-Korea? Eller sympatiserende overfor Nord-Korea? Der er vist stadig noget usikkerhed, for selv om Nord-Korea har benægtet, at det var dem, så har de rost gruppens angreb.

Nu gjorde Sony så klar til at sende filmen ud i biograferne, da Nord-Korea truede med, at hvis de gjorde det, så ville de angribe biografer på 9/11-facon. Da sagde biografkæder nej tak til at vise filmen, og Sony valgte helt at trække filmen tilbage. Filmen bliver efter sigende heller ikke distribueret på andre måder. Som nogen vist nok bemærkede: “Det er som om The Interview aldrig har eksisteret.”

Men det slutter ikke dér.

Gore Verbinski var i fuld gang med at lave en film, der hedder Pyongyang, opkaldt efter hovedstaden i Nord-Korea. Steve Carell skulle have været med i den. Jeg er ikke sikker på, hvilken type film det skulle være, men Carell, som egentlig er komiker, er senest set i en seriøs rolle, som han har fået meget ros for i filmen Foxcatcher. Så dette kunne også have været en film med seriøse toner og i den forstand en hårdere kritik af Nord-Korea end The Interview. Men ovenpå Sony-historien har Fox valgt at lukke og slukke for Nord-Korea-filmen. Verbinski kom med følgende kommentar til hændelsen:

I find it ironic that fear is eliminating the possibility to tell stories that depict our ability to overcome fear. (Kilde)

Den åbenlyse konklusion på alt dette må være, at Nord-Korea har magt, ikke bare i Nord-Korea, men også i vores vestlige filmbranche. Hvis Kim Jong-Un ikke vil have, at en film bliver lavet og sendt i biograferne, så bliver den ikke det. Det er ham som bestemmer.

Det er værd at reflektere over. Forhåbentlig vil det blive mødt med en form for reaktion, et opgør med status quo, hvor nogen siger “Hell no – Kim Jong-Un skal ikke bestemme hva vi må se og ikke må se!” Reaktionen er allerede kommet fra flere med kendte ansigter, f.eks. George Clooney, men om den vil have nogen effekt, det er måske mere tvivlsomt.

Vi kan også trække andre konklusioner fra alt dette.

Film har mening. De har dels den mening, som skaberne giver dem, og som vi kan udlede… men så har de også den mening, som de får i givne situationer. Pludselig er The Interview, som var en harmløs komedie, blevet en vigtig film, som det er værd at kæmpe for. Den bærer en symbolsk mening og repræsenterer nu vores ret til at kritisere tyraner.

Den har også mening, idet den gør noget, som få andre film gør. Den udtrykker en holdning, som godt nok er ret almindelig i vores del af verden – at Kim Jong-Un burde dø! – men som vi sjældent ser udtrykt i popkultur med et stort publikum. Er det tilfældigt, at den slags kritiske temaer ikke får mere plads i vestlige film? Eller foregår der en form for censur, hvor studierne ikke tør finansiere film, der kan være vanskelige at sælge udenfor USA?

I givet fald er de seneste dages nyheder måske ikke noget udover det sædvanlige i forhold til hvad der plejer at ske. Forskellen er bare, at filmstudierne plejer at aflive filmene, mens de stadig er på idéplan, hvor The Interview er færdig og Pyongyang i pre-production.

Hollywood mangler mod og vilje til at fortælle vigtige fortællinger om aktuelle forhold i verden. De er ekstremt forsigtige med hvem de provokerer og fornærmer med deres fortællinger. Budskaber, som er vigtige at få ud – historier, som er vigtige at få fortalt – bliver sorteret fra, hvis de, som måtte føle sig kritiseret eller hængt ud, anses for at være en trussel.

Det er trist, men sådan ligger landet i hvert fald i Hollywood…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s