Hvad handler julen om?

Julen er verdens, i hvert fald Vestens, mest dominerende højtid, både når det gælder varighed, økonomisk omfang, antallet af ritualer og dens plads i almindelige menneskers bevidsthed. Den er også en kontroversiel højtid, hvor der kæmpes om meningen mellem kirkelige og sekulære kræfter. (Hvad er mest juleagtigt, julegudstjeneste eller Disney’s Juleshow?)

Lige så lys og glad som den er for mange af os; lige så mørk og trist er den for de ensomme og deprimerede. Selv mange, der elsker julen, oplever i julen et enormt stress, dels forbundet med at gøre sig færdig til en lille ferie, før året rinder ud, dels forbundet med selve planlægningen og udførelsen af de mange festritualer. Julen har sine lyse sider, og sine mørke.

Filmenes verden har sine egne kommentarer til alt dette, og julen er speciel, idet det er den tid på året, vi genser film, som vi allerede har set mange gange før. Ligesom det at åbne julekalendere, bage småkager og købe julegaver, så er det at se julefilm for mange et fast ritual. Det er forskelligt hvilke film vi ser, men nogle film nyder særlig popularitet. I USA er de store vindere “It’s a Wonderful Life” og “The Bishop’s Wife”, mens vi i Nordeuropa nok er mere bekendt med “Alene Hjemme”-filmene. Jeg vælger her at kigge lidt på vores julefilm, dem vi ser herhjemme.

Hvis vi spurgte vores årlige julefilm, hvad julen handler om, hvad vil de da svare?

“Alene Hjemme” og familien fra Helvede

“Alene Hjemme” og “Alene Hjemme 2” er egentlig den samme film. 2’eren gentog alle de ting, som man bildte sig ind gjorde 1’eren til noget særligt. Lille dreng efterlades eller bliver glemt og må alene tage kampen op mod et par forbrydere. Undervejs får han sig en anderledes voksen-ven, som plages af sin ensomhed. Han bruger lyden fra en video til at skræmme voksne væk og ydmyge dem lidt i processen. Hundredvis af ting går igen.

Den originale trailer til “Home Alone” (1990)

 

Temaet i filmene er uden tvivl familie. Familie er noget djævelsk plagsomt noget, men i sidste ende vil man jo ikke være foruden dem – dette er pointen. Selv om Kevin bliver chikaneret, terroriseret og ydmyget af samtlige søskende, kusiner, fætre, onkler og tanter, som åbenlyst hader ham, og som han har god grund til at ønske langt, langt væk, så ender han alligevel med at være glad for at se dem til sidst, især “Mommy”. Det er jo trods alt jul, og man kan jo ikke holde jul uden familien, uanset hvor ulidelige de er.

Samtidig er det en film om, hvordan lillebror går fra at være en forkælet knægt, som ikke engang kan pakke sin egen kuffert, til at blive “man of the house”, der tager fuldt ansvar for at beskytte sit territorium. Julen er altså også forvandlingens tid – hvor vi vokser og bliver bedre mennesker – et tema, som vi vil se endnu mere tydeligt i andre julefilm.

“Fars Fede Juleferie” og den mislykkede familiejul

“National Lampoon’s Christmas Vacation”, som på dansk kaldtes “Fars Fede Juleferie” i rigtig 80’er-ånd, er én af de få julefilm, jeg har set hvert år, siden jeg var barn. I år så min kæreste forlovede med og blev chokeret over, at jeg kunne lide en så tåbelig film (hun så skeptisk på mig, da katten i filmen blev ristet ved at bide i juletræslyskæden).

Chevy Chase spiller faderen, Clark Griswold, som gennem filmen udfordres af slapstick-uheld og mislykkede projekter. Hans mål er den ultimative familiejul, og alt går selvfølgelig galt, inklusiv juletræ, julekalkun, julebesøg, julebelysning, julebonus, … alt. Som mange komedier, så er historien ikke så vigtig. Filmen kan snarere betragtes som en serie slapstick sketches. Når det er sagt, så er forløbet sammenhængende og viser kronologisk en familiejul gone wrong, lige fra juletræet bliver hentet til julenat, hvor huset (næsten) eksploderer.

Til sidst står alle – familie, politifolk, SWAT-team og chefen fra arbejdet – samlet udenfor huset og kigger bevæget op mod stjernehimlen og nordlyset (som i virkeligheden er giftstoffer fra kloakken) og glæder sig over julefreden. Trods alt stresset og de mislykkede projekter, så blev det jul trods alt.

“A Christmas Carol” og julens dødelige alvor

Der findes så mange film baseret på Charles Dickens’ klassiske juleeventyr, at det er nærmest umuligt at holde styr på dem alle. Der bliver stadigvæk lavet nye versioner. Min personlige favorit, som jeg har set næsten hvert år, siden jeg var barn, er “A Muppets Christmas Carol”. Den har muppets, catchy melodier med spidsfindige tekster og selvfølgelig Michael Caine. What’s there not to love? Andre versioner har stort set skuffet mig, ikke mindst Robert Zemeckis’ film fra 2009.

Fortællingen er den samme med få forandringer. Nærige og koldhjertede forretningsmand, Scrooge, får besøg af tre spøgelser, som viser ham fortidens, nutidens og fremtidens jul i et forsøg på at advare ham om Helvedes lænker og oplyse ham om julens sande mening – som er gavmildhed og glæde og kærlighed, osv.. Historien har det samme familietema, som vi ser i nyere fortællinger. Scrooge har en nevø, som fra start af forsøger at række ud til ham, og julemorgen tager Scrooge imod den udstrakte hånd og bliver forenet med familien. Men i tillæg fortæller den, at julen handler om gavmildhed og åbenhed. Fokusset i denne fortælling er mere på personlig åndelighed, overvindelsen af karakterbrister og etiske idealer. Mens mange historier (og film) understreger julens glæde, så understreger denne julens alvor.

Muppets-versionen blev dog en smule mindre alvorlig, da man ved video-udgivelsen valgte helt at klippe filmens mest emotionelle scene, hvor Scrooge’s forlovede slår op med ham i en sang om, at kærligheden er væk. Den var angiveligt for langsom i forhold til resten af filmen…

“When Love is Gone” – en emotionel scene, der blev slettet fra video-versionen af “The Muppets Christmas Carol”

 

“Grinchen” og den anti-kommercielle jul

I USA kender de til “Dr. Seuss’ The Grinch Who Stole Christmas”, fordi den er blevet sendt som tegnefilm på TV i mange, mange år, mens vi i Norden først blev ordentligt introduceret for den for nogle få år siden, da Ron Howard lavede en live-action udgave med Jim Carrey som den grønne særling. Filmen er overvejende kedelig, og charmen har ikke rigtig overlevet, at jeg voksede op (første gang jeg så den var jeg 13), men alligevel tror jeg, den har et fast publikum.

Ligesom i “A Christmas Carol”, så forvandles en egoistisk person julemorgen, da han pludselig indser, hvad julen i virkeligheden drejer sig om. Grinchens hjerte vokser to størelser. Julen siges at være miraklernes tid, måske særligt når det gælder at forvandle de gnavne til de muntre.

“Maybe Christmas means a little bit more.” Fra 1966-tegnefilmen.

Særlig interessant er dog Dr. Seuss’ anti-kommercielle budskab. Grinchens hjerte vokser, da det går op for ham, at beboerne i Who Village evner at fejre jul, selv om han har stjålet alle deres materielle julegaver. “Maybe Christmas, he thought, doesn’t come from a store. Maybe Christmas, perhaps, means a little bit more!” Ironisk nok gjorde den anti-kommercielle historie Theodor Seuss Geisel ganske rig, og Dr. Seuss’ barnlige univers blev lidt af en franchise og et udgangspunkt for flere film. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved budskabet.

“Love Actually” og forelskelsens jul

Jeg ved ikke med dig, men jeg har flere venner, der ser “Love Actually” hver jul som ét af deres julehyggerituatler, gerne flere gange. Men det er mest mine veninder, må jeg tilstå.

Hvordan er denne sentimentale rom-com fra 2003 blevet en så stor succes? Nogen har prøvet at “kopiere formularen” ved at lave film med en masse forskellige romantiske fortællinger kombineret med en højtid, fx “New Year’s Eve” fra 2011, men uden samme succes. Jeg tror dog, de har ret i, at sammenfletningen af mange narrativer er noget af det, der gør “Love Actually” speciel, og nogle af handlingsforløbene fungerer unægteligt bedre end andre.

“To me, you are perfect”-scenen fra “Love Actually”

Et andet unikt aspekt af “Love Actually” er, hvordan filmen har gjort julen til noget romantisk. I Vesten har vi haft Valentine’s Day til det formål, mens julen har handlet om familien. Men i denne film glider familien i baggrunden, og forelskelsen og de lange blikke kommer i centrum. Og når man ser, hvordan pigehjerterne har taget filmen til sig, så kunne noget tyde på, at de har ventet længe på en julefilm, der påstod, at julen handler om kærlighed, altså romantisk kærlighed og er “hjerternes fest”, altså hjerternes.

Filmjulen er en familiejul, blandt andet

Så ifølge filmene handler julen om familien, selv om andre temaer af og til også får et anerkendende ord med på vejen. Det er måske ikke så underligt. At se julefilm (og jule-TV, i øvrigt) er jo gerne en familieaktivitet, så derfor virker det som en selvfølgelig ting at hylde. Det kan trods alt være en trøst at sidde med sin dysfunktionelle familie og se på “the Griswolds” og “the McCallisters”, som til sammenligning er langt værre (bortset fra at McCallisters er misundelsesværdigt rige!). Samtidig er familieværdier noget, som de fleste af os ikke vil have noget problem med at bekræfte. Film om Jesu fødsel vil give samme genklang i det brede publikum, selv om det er mere i tråd med hvad julen traditionelt har handlet om, altså indtil midten af det 20. århundrede.

Når det er sagt, så findes der naturligvis alverdens julefilm, som ikke har opnået samme klassikerstatus, og som kan imødekomme andre behov, såsom “Gremlins” og “Die Hard”, for ikke at nævne de utallige gysere. Hvis du mener, julen egentlig handler om at flygte fra små grønne mænd eller at forsvare sig overfor skruppelløse terrorister, så fortvivl ikke, disse film eksisterer for din skyld, og julen er sikkert et oplagt tidspunkt at give dem lidt skærmtid. 

Advertisements

One thought on “Hvad handler julen om?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s